Ansøgningsprocedure Nektarfonden
Indholdsfortegnelse
Ansøgningsprocedure Nektarfonden 2024/2025
I enighed med Nektarfondens overordnede formål, at fremme, udvikle og understøtte psykoterapien i Danmark, gives nu mulighed for at søge økonomiske midler til relevante forskningsprojekter.
Deadline for indsendelse af ansøgninger er d. 1. december 2024.
Ansøgere modtager svar i løbet af februar 2025.
Udbetaling af eventuel bevilling finder sted maj/juni 2025.
Projektet forventes påbegyndt ultimo 2025.
Projektpuljer
Nektarfonden støtter forskningsprojekter af varierende størrelse og omfang.
Potentielle ansøgninger placeres i en af følgende puljer:
1. Projektpulje 1 (DKK 25 000 – 100 000 DKK)
Med projektpulje 1 ønsker Nektarfonden at bidrage til udførelsen af mindre undersøgelser og kortere forskningsprojekter.
Projektpulje 1 kan søges af forskere og andre psykoterapeutiske aktører.
2. Projektpulje 2 (100 000 – 500 000 DKK)
Med projektpulje 2 ønsker Nektarfonden at bidrage til udførelsen af større forskningsprojekter.
Projektpulje 2 kan søges af forskere med en ph.d.-grad.
Ansøgninger til projektpulje 1 bør indeholde følgende dokumentation:
1. Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelsen beskriver det overordnede formål med undersøgelsen/forskningsprojektet, og formidler på en klar og koncis måde, dets teoretiske, metodiske, og empiriske aspekter.
Maks. 4 sider (eksklusive referenceliste)
2. Nektarfondens formål
Her specificeres forskningsprojektets relevans i forhold til Nektarfondens overordnede formål og forskningsområde(r). 1 side.
3. Formidling
Undersøgelsens/forskningsprojektets populærvidenskabelige og formidlingsmæssige potentialer specificeres. 1 side.
4. Tidsplan
Tidsplanen beskriver forskningsprojektets forventede progression. 1-2 sider.
5. CV
Maks. 2 sider/ansøgere
6. Publikationsliste
7. Budget
Her angives det ansøgte beløb, samt en specificering af udgifter relaterede til projektet.
Ansøgninger til projektpulje 2 bør indeholde følgende dokumentation:
1. Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelsen beskriver det overordnede formål med forskningsprojektet, og formidler på en klar og koncis måde, dets teoretiske, metodiske, og empiriske aspekter.
Maks. 6 sider (eksklusive referenceliste)
Følgende dele bør altid indgå i ansøgningen:
- Baggrund
- State-of-the-art
- Teoretiske og metodiske overvejelser
2. Nektarfondens formål
Her specificeres forskningsprojektets relevans i forhold til Nektarfondens overordnede formål og forskningsområde(r). 1-2 sider.
3. Formidling
Forskningsprojektets populærvidenskabelige og formidlingsmæssige potentialer specificeres.
1 side.
4. Tidsplan
Tidsplanen beskriver forskningsprojektets forventede progression. 1-2 sider.
5. CV
Maks. 2 sider/ansøgere
6. Publikationsliste
7. Samarbejdspartnere
Liste over og tilsagn fra eventuelle samarbejdspartnere.
8. Advisory Board
Liste over og tilsagn fra eventuelle Advisory Board medlemmer.
9. Budget
Her angives det ansøgte beløb, samt en specificering af udgifter relaterede til projektet.
Formelle krav til ansøgningen:
Generelt
Nektarfonden bedømmer ansøgninger med udgangspunkt i fondens formålsbeskrivelse, ”Kriterier for forskningsstøtte”, ansøgeres kvalifikationer, samt projektets samlede kvalitet, potentiale og gennemførlighed.
Når der ansøges om midler til forskning i psykoterapi, skal udøver af psykoterapi være uddannet i henhold til fondens retningslinjer for psykoterapeutisk praksis[1], psykologer med speciale i psykoterapi eller speciale relateret til det konkrete forskningsfelt, samt efterleve fondens formål i forhold til standarder for psykoterapi[2]. Der skal i ansøgninger hvor der ikke gøres brug af behandlere med ovenstående kompetencer, være tungtvejende og velargumenterede grunde for dette.
Forskningsprojekter der er procesorienterede og som vedrører bredt funderet psykoterapeutisk praksis, vægtes højt.
Nektarfonden arbejder aktivt for udbredelse og forbedring af psykoterapien i en dansk kontekst, hvorfor ansøgere bør være knyttede til Danmark på minimum en af følgende måder:
Ansøgere er bosat og/eller virksom i Danmark.
Det empiriske materiale indsamles i Danmark.
Projektet er på en relevant måde knyttet til psykoterapeutisk praksis i Danmark.
Nektarfonden forventer at bevilligede projekter følger de nationale krav for integritet i forskning.
Nektarfonden støtter overhead udgifter op til 20%.
Ansøgere bør være opmærksomme på, at Nektarfonden i særlige tilfælde kan bevillige et lavere beløb end det ansøgte. Såfremt dette er tilfældet, forventes et opdateret budget eller dokumentation for komplette bevillinger, fremsendt inden udbetaling.
[1] ”Den professionelle psykoterapeutiske praksis bygger på professionens etiske grundsyn, anvendelse af tilgængelig forskning, arbejde i det mellemmenneskelige felt, og en faglig ekspertise i form af minimum grunduddannelse på bachelorniveau, 3 års erhvervserfaring, og en 4-årig psykoterapeutisk efteruddannelse.”(https://psykoterapeutforeningen.dk/radgivning-og-karriere/fag-og-etik/vores-fag-og-profession og https://www.nektarfonden.dk/baggrund/)
[2] Fondens formål at understøtte den professionelle psykoterapi og psykoterapeutisk praksis som defineret af Dansk Psykoterapeutforening eller af tilsvarende professionelle organisationer efter bestyrelsens skøn, hvorfor udøvere af psykoterapi skal leve op til disse krav og standarder.
Ansøgninger
Ansøgninger sendes i én samlet PDF-fil til forskning@nektarfonden.dk
- Af forsiden fremgår navn, kontaktoplysninger og institutionel hjemmehør på samtlige ansøgere. Af forsiden fremgår ligeledes tydeligt, hvem der er PI (Principal Investigator) for undersøgelsen/forskningsprojektet.
- Ansøgninger skrives i Times New Roman, st. 12 og 1,5 linieafstand.
- Ansøgninger skrives på dansk eller engelsk.
Rapportering
Senest et år efter det bevilligede projekts afslutning, indsendes dokumentation for udgifter i overensstemmelse med budget til forskning@nektarfonden.dk
Herudover ønsker Nektarfonden en samlet opgørelse over publikationer og aktiviteter, som bevillingen har muliggjort og at blive navngivet i forbindelse med publikationer støttede med bevillinger herfra.
Kontakt
Spørgsmål vedrørende forskningsansøgninger sendes til forskning@nektarfonden.dk. Eller telefonisk fredage mellem 8.00 og 9.00 på 22 89 45 51.